Varetager ubesat arbejde
Østarbejdere strømmer til for at bo og arbejde
Østeuropæerne strømmer til Østjylland for at bo og arbejde. De seneste seks år er antallet af østeuropæere, der er flyttet til landsdelen, næsten tredoblet.
Samlet er der, i følge Ugebrevet A4, 12.058 østeuropæere i de østjyske kommuner. For seks år siden boede der 4.266 personer fra Østeuropa.
Se også: Kort: Antal østeuropæere
Norddjurs Kommune er den af de østjyske kommuner, der har oplevet en størst stigning. Her er bor der fire gange så mange østeuropæere i dag, som der gjorde tilbage i 2008. En af dem er 57-årige Marius Siwek, som er svejser og en af 42 fastansatte polakker på stålvirksomheden HSM i Grenaa:
Se også: Viceborgmester: En berigelse
- Jeg er meget glad. Folk smiler altid og hilser pænt på mig. Det er dejligt, fortæller han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Også virksomheden er glade for han og hans polske kollegers arbejdskraft:
- De er kvalificerede. I det øjeblik, de kommer ind ad porten, kan de tage et dansk svejsercertifikat, siger HSMs kommunikationschef Brit Løth Bager.
Se mere i videoen øverst på siden, hvor du også kan høre, hvad borgmesteren i Norddjurs Kommune og formanden for Dansk Metal siger til det store antal østarbejdere, der er kommet til kommunen i løbet af de seneste år.