Mand påkørte invalideknallert
61-årig mand blev væltet omkuld
8. sep 2013, kl. 10:21
Mere end 30 dage gammel
En 61-årig mand kom i går aftes galt afsted, da han kørte på sin trehjulede invalideknallert.
Ifølge Østjyllands Politi kom manden kørende ad Hovedvejen ved Ørum. Her blev han overhalet af en 28-årig mandlig bilist.
Overhalingen gik ikke helt som planlagt. Den 28-årige mands bil ramte invalideknallerten og væltede den 61-årige mand omkuld.
Han blev smidt af knallerten og landede i grøften.
Den 61-årige mand blev efterfølgende kørt til observation på skadestuen, oplyser politiet.