Ekspedient truet med saks
Røver flygtede, da ekspedient begyndte at skrige
11. mar 2011, kl. 11:07
Mere end 30 dage gammel
En 19-årig mand opgav torsdag aften det røveri, han var i færd med at begå i en dagligvareforretning i Ørsted på det nordlige Djursland.
Ifølge politiet gik den unge gerningsmand om bag disken, hvor han truede den 43-årige ekspedient med en saks.
Røveren opgav dog, da ekspedienten begyndte at skrige. Han flygtede derefter fra stedet uden udbytte.
- En politipatrulje kunne på baggrund af signalementet efterfølgende anholde den 19-årige mand, oplyser Østjyllands Politi.