Bil brød i brand da ejeren forsøgte at fikse den
Den mandlige ejer blev forbrændt af flammer fra bilens instrumentbræt
Natten til søndag kl. 0.30 blev Beredskab og Sikkerhed sendt ud til en brand på Godthaabvej vest for Grenaa. Her var en bil brudt i brand, og den udbrændte helt.
- Bilen var tidligere på aftenen gået i stå, og så havde ejeren fået den slæbt hjem. Her forsøgte han så at reparere den, da der pludselig stod stikflammer ud fra instrumentbrættet, siger vagtchef hos Østjyllands Politi, Per Bennekov, til tv2oj.dk.
Læs også
Se flere billeder på localeyes.dk
Den mandlige ejer af bilen blev lettere forbrændt, og hoppede ind under bruseren, imens bilbranden udviklede sig.
- Der går så meget ild i køretøjet, at ruderne i det drivhus, som bilen stod tæt på, springer på grund af varmen. Den udbrænder totalt, fortæller Pen Bennekov.
Heldigvis var det kun lettere forbrændinger, som manden blev ramt af. Det lykkedes forholdsvis hurtigt brandfolkene at få branden under kontrol, og der var aldrig fare for, at den kunne sprede sig til huset eller andre bygninger.
Du kan se video optaget af Local Eyes fra ejendommen øverst på siden.