Kuglestøder vinder guld
Jackie Christiansen sikrede Danmark en guldmedalje ved VM i atletik for atleter med handicap
28. jan 2011, kl. 17:06
Mere end 30 dage gammel
Jackie Christiansen fra Tranbjerg var helt suveræn, da han fredag indfriede alle forventninger om VM-guld i kuglestød.
Allerede i første sikrede han sig reelt guldet med et stød på 15,98 meter, idet resten af feltet alle stødte dårligere end 14,20 meter og ikke så ud til at kunne forbedre sig væsentligt.
I anden runde var alt endeligt afgjort, da Jackie Christiansen bankede kuglen ud på 17,79 meter, kun 10 centimeter fra sin egen verdensrekord.