Bakken Bears vinder igen
Også sejr til Horsens IC
Mandag aften var både Bakken Bears og Horsens IC i kamp. Og det gik godt for de to østjyske hold, som begge sejrede.
Bakken Bears fra Aarhus mødte på hjemmebane SISU, og den kamp vandt aarhusianerne med 97-85. Både Sebastian Åris og Semaj Inge scorede 19 point, og de blev dermed topscorer for Bjørnene.
Sæsonen er nu fire kampe gammel, og Bakken Bears har vundet alle sine fire opgør.
Allerede på onsdag skal Bakken Bears i aktion igen. Her venter pokalkampen mod Randers Cimbria
Også Horsens IC var i kamp mandag aften. Her besøgte holdet Team FOG Naestved, og her hentede østjyderne også en sejr, da kampen blev vundet med 88-79. Det var HICs tredje sejr ud af fire mulige, og holdet er derfor også med i den sjove ende af Basket Ligaen.