Lones opråb: Vil have flere kvindenavne på vejskiltene
Kvinderne er i stærkt undertal, når det gælder gadenavne i Aarhus. Vi risikerer, at prominente kvinder går i glemmebogen, mener sognepræst Lone Hindø
Hans Broges Gade, De Mezas Vej og Hans Hartvig Seedorffs Stræde. Navne på fremtrædende mand er svære at overse, når man bevæger sig langs gader og stræder i Aarhus.
Kvindenavne derimod, dem er der få af. Det viser en optælling, som sognepræst Lone Hindø har lavet. Ifølge hende er der i 2017 hele 263 gader og veje, der er opkaldt efter mænd, mens kun 20 gader og veje har kvindenavne.
Og det er problematisk, mener Lone Hindø.
Læs også
- Navne på vejskilte er en by og et områdes hukommelse. Det er vigtigt, at også kvindernes historie får lov til at leve, og her i Aarhus står det slemt til med det. Man kan næsten sige, at vi glemmer kvinderne, siger sognepræsten, der stiller op til kommunalvalget for Socialdemokratiet, til TV2 ØSTJYLLAND.
Hun så gerne, at man i Aarhus etablerede et såkaldt vejnavnenævn, det vil sige et udvalg bestående af for eksempel historikere og politikere, der interesserer sig for området. I dag ligger opgaven hos Center for Byens Anvendelse.
- Jeg synes, det er vigtigt, at både mænd og kvinder får vejnavne, og når jeg fokuserer på kvinder, så er det, fordi Aarhus glemmer det, siger Lone Hindø.
Vi møder hende på Marie Belows Vej, som er en af de 20 veje i Aarhus Kommune, der er blevet opkaldt efter en kvinde. Marie Below var en adelskvinde, som fik otte børn, der alle døde før hende selv.
Læs også
- Når man ser et vejskilt som det her, så vil der være nogle, der tænker, ”hvem var det egentlig”, og så vil de slå det op. Personerne bliver husket på den måde, mener Lone Hindø.
Lone Hindø lavede første gang en optælling af vejnavnene i 2004. Dengang var der ifølge hende 215 gader og veje opkaldt efter mænd, og 4 gader og veje opkaldt efter kvinder.
Center for Byens Anvendelse oplyse, at de altid er opmærksomme på fordelingen af mande- og kvindenavne, og at det er derfor, man i udviklingsområder som Aarhus Ø og Gellerup har valgt at navngive efter kvinder.
Hos Center for Byens Anvendelse har man en vejnavnebank, hvor forslag til navne på vejskilte bliver lagret, hvis de opfylder kriterierne.
Kriterier ved navngivning af en vej
Der tages altid kontakt til Lokalhistorisk Samfund, som kan hjælpe med at oplyse om, der er historiske interesser, der kan danne grundlag for et nye vejnavn.
Person-kriterium:
Der er i Aarhus en lang tradition for at opkalde veje og pladser efter afdøde personer. At få et vejnavn opkaldt efter sig regnes som en hæder, og det gøres for at ære personen - ikke blot for at fylde et vejnavnemæssigt hul. Som udgangspunkt opkalder man veje eller pladser efter personer, der entet har boet i Aarhus eller gjort en særlig indsats for byen eller for hele landet som helhed. Som udgangspunkt kan en vej eller plads først opkaldes efter en afdød personer efter tre til fem år.
System-kriterium:
Et væsentligt kriterium er brugen af systemnavne. Det anvendes ofte, når man skal navngive en række veje inden for et afgrænset område. For at vise vejens samhørighed finder man ofte et tema for navningen.
Aarhus Kommunes praksis er, at der ikke kan godkendes to ens vejnavne i kommunen, selvom vejnavnene er placeret i forskellige postnumre inden for kommunegrænsen.