Til november går danskerne til kommunalvalg, og mange vil ikke mindst kigge på partibogstaverne, inden krydset bliver sat.
Men når først kandidaterne er valgt ind, vil en stor del af dem bytte partiet ud med et andet.
Jeg kunne være blevet løsgænger, men jeg er brugsmand og har 45-50 arbejdstimer, så det har jeg ikke tid til. Så kunne jeg have meldt mig ud, men den ære skulle de ikke have.
Det er i hvert fald, hvad der er sket siden det seneste kommunalvalg i 2013.
148 af landets omkring 2500 byrådsmedlemmer er hoppet væk fra det parti, som de blev stemt ind for, viser svar fra samtlige landets kommuner. Det skriver Jyllands-Posten.
I Randers har der været to partihoppere - begge er skiftet fra Socialdemokratiet til Venstre. Én af afhopperne er Ole Skiffard, og hans beslutning tippede magtbalancen i byrådet.
Siden har Venstre og Dansk Folkeparti kunnet mønstre et flertal alene, og det blev brugt ved de seneste budgetforhandlinger.
- Jeg er bare skabspolitiker og ville væk fra Socialdemokratiet på grund af uærlighed, siger Ole Skiffard til Jyllands-Posten.
- Jeg kunne være blevet løsgænger, men jeg er brugsmand og har 45-50 arbejdstimer, så det har jeg ikke tid til. Så kunne jeg have meldt mig ud, men den ære skulle de ikke have, siger han.
Blot en tredjedel af landets byråd har i dag samme partisammensætning som på valgnatten.
I 20 af landets 98 byråd har tre eller flere af de folkevalgte forladt det parti, som de blev valgt for.
Det er et demokratisk problem, at så mange lokalpolitikere har skiftet parti, forklarer Jørgen Elklit, professor ved Aarhus Universitet.
- Det parti, som man stemmer på, står svagere, når det ikke længere har den mandatmæssige styrke, som det blev sat ind med, siger han til Jyllands-Posten.
Han vurderer, at en god andel partiskift kan forklares med "personlige ambitioner".
Partihop på landsplan
