Topscorer er på vej væk
Gilbert Macena forlader AC Horsens
10. feb 2012, kl. 14:02
Mere end 30 dage gammel
Når AC Horsens-truppen lørdag tager på træningslejr i Tyrkiet, bliver det uden holdets brasilianske angriber, Gilberto Macena. Han er på vej til at skifte væk fra klubben.
- AC Horsens er i gang med forhandlinger om et salg af Superligaens topscorer, og klubben forventer et eventuelt salg inden for overskuelig fremtid, meddeler AC Horsens i en pressemeddelelse.
Gilberto Macena blev meldt på vej væk fra AC Horsens i det netop overståede transfervindue, men det skete ikke.
Han er tidligere blevet rygtet til den kinesiske liga, som fortsat må hente spillere.
Gilberto Macena scorede 11 mål i efterårssæsonen i Superligaen. Den 27-årige brasilianer kom til AC Horsens fra Holbæk i sommeren 2006.