Lokalopgør fik vild afslutning
Horsens vandt med ti sekunder igen
1. apr 2013, kl. 22:07
Mere end 30 dage gammel
IC Horsens står noget overraskende med det ene ben i DM-finalen om det danske mesterskab i basketball.
Mandag vandt klubben på udebane den tredje kamp i semifinaleserien mod lokalrivalerne fra Bakken Bears. Opgøret i Aarhus endte med en smal Horsens-sejr på 70-69, efter at gæsternes Skyler Bowlin med bare ti sekunder igen stod bag en trepointsscoring.
Sejren betyder, at IC Horsens fører semifinaleserien med 2-1. Der spilles bedst á fem kampe.
Fjerde kamp i serien spilles på torsdag i Horsens, hvor hjemmeholdet med en sejr kan spille sig i finalen. En eventuel femte og afgørende kampe spilles næste mandag i Aarhus.