Hundehvalp røvet fra østjysk park: Ejeren blev puffet omkuld

Sydøstjyllands Politi efterforsker et noget særpræget røveri, hvor en blot ni uger gammel hundehvalp var byttet

En ni uger gammel sort og brun yorkshire terrier er mandag aften kl. 18.10 kommet i de forkerte hænder efter et røveri i parken Lunden i Horsens.

Den kvindelige ejer af den lille hundehvalp blev skubbet omkuld, inden røveren stak af med dyret.

- En mand kom løbende og puffer så ejeren omkuld, hvor efter han tager hunden og stikker af. Derfor betegner vi det som et røveri. Vi hører af og til om tyverier af hunde, hvor man har taget dyret fra en krog ved et supermarked. Det her er mere alvorligt, siger vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørn Lindhardt, til TV2 ØSTJYLLAND.

Ude med en efterlysning

Ifølge ham er der ikke nogen særlig forklaring på, hvorfor lige netop den sorte hundehvalp skulle være interessant for en røver.

Det er denne søde hundehvalp, som nu savnes. 
Det er denne søde hundehvalp, som nu savnes.  Foto: Privat

- Det er mig bekendt ikke en speciel hund, og vi håber da også på, at den hurtigt kommer hjem igen. Vi er ude med en efterlysning nu for at få folk til at holde øje med, om en i deres nabolag pludselig går rundt med en hund, som man ikke har set personen gøre før, forklarer Jørn Lindhardt.

Gerningsmanden beskrives som en mand på cirka 30 år, han er 180-185 cm høj og var iført lyse cowboybukser og grå hættetrøje under røveriet.

- Ejeren er naturligvis chokeret, men er ikke kommet noget til under faldet, lyder det fra vagtchefen.

Har du oplysninger om hunde-røveriet, kan Sydøstjyllands Politi kontaktes på tlf. 114.   

SÅDAN UNDGÅR DU AT KØBE EN STJÅLET HUND

DemensCentrum Aarhus

playFlertal kræver mange coronadødsfald på plejehjem undersøgt

Pfizer

Danmark får op mod 100.000 færre vaccinedoser fra Pfizer

Skærmbillede 2021-01-20 kl. 06.53.45

play Majken har lavet sit eget corona-tiltag: - Formålet er at se, hvordan de har det

Smittestop

Ny rapport fra SSI: Hver tredje covid-smittede havde ingen symptomer

Fældede træer grenå

Mystik om fældede træer: - Jeg kan ikke erindre noget lignende, siger kommune-chef

coronavaccination

play Sundhedsordfører: Ændret vaccineplan kan gavne beboere på Sølund