Horsens-træner: Frustrerende

AC Horsens' cheftræner Bo Henriksen var alt andet end tilfreds med 2-1 nederlaget mod FC Roskilde

01:57

1 af 2

AC Horsens fik langt fra den begyndelse på foråret, som klubben nok havde drømt om. På hjemmebane tabte 'Den gule fare' med 1-2 til 1. divisions bundprop FC Roskilde.

- Det er klart, at man er frustreret over, at man taber en fodboldkamp, hvor man har bolden 75 procent af tiden. Der er mange ting, vi kan gøre bedre som hold, siger Bo Henriksen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

AC Horsens kunne med en sejr have lagt pæn afstand til nedrykningsstregen, der trods klubbens øjeblikkelige 6. plads i ligaen kun er seks point væk. Til sammenligning er der 14 point op til Lyngby på oprykningspladsen.

- Vi skal have noget power, noget tro, noget vildskab og noget gejst. I dag (søndag, red.) arbejder FC Roskilde hårdere end os, og så vinder de også, siger Bo Henriksen.

Se hele interviewet med Bo Henriksen i videoen øverst i artiklen.