Horsens IC tankede selvtillid inden pokalfinale
Det horsensianske baskethold vandt tirsdag en vigtig sejr, inden kampen om guld venter i weekenden
Der var spænding lige til det sidste i kampen mellem ligatopscorerne fra Horsens IC og SISU.
Horsensianerne vandt dog opgøret med en smal sejr på 106-100, efter at holdet mistede lidt af momentum i tredje periode.
Læs også
I første periode lagde Horsens IC ellers ud som fyr og flamme og vandt perioden 31-21. I anden periode var det lige omvendt - her fik SISU krammet på østjyderne, inden Horsens kom igen og vandt tredje periode.
Tirsdagens sejr er Horsens' tredje på stribe i Basketligaen. Dermed kommer holdet med selvtillid og point i bagagen, når det på lørdag drejer sig om et af årets vigtigste kampe.
Her venter nemlig Team FOG Næstved i pokalfinalen. Sidste år nåede Horsens IC også hele vejen til finalen, men måtte se sig slået af Bakken Bears. Om holdet får guldet med hjem i år, bliver afgjort på lørdag klokken 17 i Forum Horsens.
Topscoreren i tirdagens kamp mod SISU var Myles Mack med 29 point.