Horsens IC: Øget pres efter guldsæson

Presset på Horsens IC er blevet større efter The Double sidste sæson

Søndag åbner Horsens IC den nye sæson i Basketligaen, når holdet på hjemmebane tager imod Randers Cimbria.

Horsens IC skal forsøge at fortsætte de flotte takter fra sidste sæson, hvor østjyderne både vandt DM og Pokalen.

- Man kan godt mærke, at forventningerne er blevet højere. Vi havde en suveræn sæson, hvor vi toppede på det rigtige tidspunkt og havde lidt held med os. Det har gjort, at presset nu er større. Vi er glade for, at vi har spillet så godt, at det har opbygget et større pres, siger Dennis Nielsen, der er sportschef i Horsens IC, til tv2oj.dk.

Han tror, at der bliver hård kamp om DM-titlen i denne sæson, og han mener især, at Bakken Bears og Svendborg Rabbits har forstærket sig godt i løbet af sommeren.

- Vi har generelt et stærkt hold, og Nimrod Hilliard er en kompetent afløser for Skyler Bowlin. Det handler om, hvorvidt hele holdet kommer til at spille godt sammen, for spiller for spiller er vi stærke, siger Dennis Nielsen.

Forventer sejr over Randers Cimbria

Han ser frem til, at Horsens IC søndag åbner sæsonen.

- Den første kamp er altid spændende. Vi er favoritter mod Randers Cimbria, og vi skulle gerne vinde kampen. Det er vigtigt at komme godt for land, for det betyder meget for selvtilliden, og så giver det ro til at bygge videre på spillet, siger sportschefen.

Opgøret mellem Horsens IC og Randers Cimbria spilles søndag klokken 15.00 i Forum Horsens.

Skærmbillede 2021-01-21 kl. 17.47.44

playAarhus Universitetshospital laver forsøg med hjemme-coronatest

20210103-115944-L-1920x1277we

Mangel på corona-vaccine: Borgere vil få aflyst deres tider

Skærmbillede 2021-01-21 kl. 21.05.06

play Uenighed om regeringens kritik af langsomme lyntest: - Det er svært at gøre det hurtigere, end vi allerede gør

Lars Østergaard

play Overlæge om den laveste positivprocent i fire måneder: - vi risikerer, at tallet kommer til at stige igen

20191016-150026-4-1920x1280we

play Førtidspensionist: Mit hjerte stopper med at slå, når jeg får en besked i e-boks

20141217-173032-A-1920x1920we

play Ny rapport viser: Passiv rygning fra e-cigaretter skader