Fløjet på sygehuset: Bilist alvorligt kvæstet i sammenstød
Med helikopter er en mandlig bilist søndag eftermiddag blevet fløjet til behandling på sygehuset i Aarhus
Artiklen er opdateret med informationer om den person, der kom til skade.
___
En 55-årig mand er søndag eftermiddag kommet til skade i et trafikuheld ved landsbyen Grumstrup mellem Horsens og Aarhus.
Uheldet skete kort efter klokken 15 i krydset mellem Gammel Århusvej og Krogstrupvej. Tilsyneladende stødte to biler sammen, da chaufføren i en af bilerne undlod at overholde sin vigepligt.
Læs også
- De foreløbige undersøgelser fra stedet viser, at en 74-årig mand fra Odder ikke overholder sin vigepligt, siger vagtchef Kent Midtgaard, Sydøstjyllands Politi.
- Han rammer så en anden bil, der kommer kørende ad Gammel Århusvej, forklarer vagtchefen.
Sluppet heldigere end først antaget
I dén bil sad en 55-årig mand fra Horsens. I første omgang var beskeden, at han var fløjet til sygehuset i Aarhus - og at hans tilstand var kritisk. Men klokken 21.30 fastslår vagtchefen, at manden er uden for livsfare.
- Det ser ud til, at han er sluppet heldigere end først antaget, siger Kent Midtgaard.
I alt tre biler var involveret i sammenstødet, men ingen andre end den 55-årige bilist er kommet noget alvorligt til.
Læs også
- Føreren af en af personbilerne er fløjet med helikopter til Skejby Sygehus, siger vagtchef Kent Midtgaard, Sydøstjyllands Politi.
- Vi betragter hans tilstand som alvorlig, tilføjer vagtchefen.
I alt tre biler var involveret i sammenstødet, men ingen andre end den mandlige bilist er kommet alvorligt til skade.