Blodrøde tal i Horsens
Forventer underskud på op til 15 millioner
AC Horsens har offentliggjort resultatet for første halvår af 2013, og som ventet er der blodrøde tal på bundlinjen.
Årets første seks måneder gav et underskud på 6,6 millioner kroner før skat i fodboldklubben.
- Vi er meget opmærksomme på det, men vi får ikke problemer i forhold til DBU?s krav til egenkapital, ligesom vi har en fornuftig likviditet, siger AC Horsens' direktør, Henrik Ravn.
Samme periode sidste år gav et overskud på 8,4 millioner kroner, men det er svært at sammenligne de tal, da foråret i 2012 var præget af salget af spilleren Gilberto Macena, deltagelsen i pokalfinalen og AC Horsens udlejning i forbindelse med EU-formandskabet i Horsens.
AC Horsens forventer for hele 2013 at komme ud med et underskud på mellem 13 og 15 millioner kroner.
Det kommer til at tære hårdt på klubbens egenkapital, der efter første halvår er nede på 14,7 millioner kroner.
AC Horsens rykkede den seneste sæson ned i Nordicbet ligaen, det der tidligere hed 1. division. Her befinder holder sig indtil videre på en 2. plads.