Bad ikke i disse søer: Tegn på forhøjet indhold af lorte-bakterier

Der er konstateret et forhøjet bakterieniveau i tø søer i Horsens Kommune. Badning i søerne frarådes derfor.

Selvom sommervejret det seneste stykke tid ikke ligefrem har indbudt til strandtur og dukkert, kan det alligevel være fristende med en tur i bølgen blå. 

Man skal bare ikke gøre det i Fyel Badesø eller Naldal Sø nær Vestbirk. Her er nemlig konstateret et forhøjet niveau af bakterien intestinale enterokokker.

Det skriver Horsens Kommune på Facebook. 

De to søer ligger i nærheden af henholdsvis Vestbirk og Gantrup.
De to søer ligger i nærheden af henholdsvis Vestbirk og Gantrup. Foto: Google Maps

Kommunen oplyser, at bakterien intestinale enterokokker i sig selv sjældent fører til sygdom, men at de er et tegn på forurening med andre bakterier, som kan komme fra afføring fra mennesker eller dyr. 

- Dermed er der risiko for, at andre sygdomsfremkaldende bakterier eller vira findes i vandet, fx salmonella eller campylobacter. Disse bakterier kan blandt andet give diarré, skriver kommunen på deres hjemmeside. 

Natur og Miljø i Horsens Kommune har opsat skilte ved søerne, hvor der står, at badning frarådes, og længe skiltene er oppe, bør man ikke bade i hverken Fyel Badesø eller Naldal Sø.

Horsens Kommune oplyser, at man i de kommende dage vil holde øje med vandkvaliteten og fjerne skiltene, når der igen kan bades.