Ældre uden motions-tilbud
Det kniber med motionstilbuddende til de ældre på Horsens Kommunes plejehjem
16. mar 2011, kl. 11:51
Mere end 30 dage gammel
De ældre i Horsens Kommune får alt for få tilbud om motion, og det resulterer i, at de får rørt sig for lidt. Det skriver Horsens Folkeblad idag.
Ifølge avisen viser embedslægens årlige tilsynsrapport for 2010, hvor 20 plejehjem i kommunen har haft besøg, at alf for mange af de gamle ganske enkelt rører sig for lidt.
Kun 43 procent får de tilbud om træning, de har krav på, konstaterer embedslægen, som kalder situationen for klart utilfredsstillende.
Til gengæld er plejehjemmene blevet bedre til at tage hånd om beboere med ernæringsproblemer.