AC Horsens forlænger med cheftræner Jens Berthel Askou

Fremtiden er på plads for Jens Berthel Askou, der fortsætter som cheftræner i de kommende tre år for Horsens.

AC Horsens og træner Jens Berthel Askou har forlænget samarbejdet frem til sommeren 2024. Det oplyser fodboldklubben på sin hjemmeside torsdag.

Jens Berthel Askou blev ansat som træner i Horsens i januar, og kontrakten stod til at udløbe allerede om et år.

Begge parter udtrykker tilfredshed med samarbejdet, så kontrakten blev derfor forlænget med yderligere to år.

Sports- og talentchef Niels Erik Søndergård glæder sig over, at Askou også fremadrettet skal stå i spidsen for holdet.

- Jens Berthel Askou er en god leder for spillertruppen, han stiller krav, han er stærk på træningsbanen, og han er tydelig i forhold til, hvad han gerne vil på og uden for banen.

- Han er en ambitiøs træner, og når han forlænger aftalen, så betyder det ikke, at han er tilfreds med at være træner for en klub i 1. division. Vi ønsker alle en hurtig retur til Superligaen, siger Niels Erik Søndergård.

Jens Berthel Askou ser frem til endnu en periode i spidsen for Horsens, som han rykkede ud af Superligaen med i sidste sæson.

- Først og fremmest har jeg fundet mig rigtig godt til rette i AC Horsens efter en hektisk første periode, hvor vi forsøgte at redde os i Superligaen og desværre ikke lykkedes med det.

- Men vi har fået skabt et godt fundament med mange gode mennesker, der trækker i den samme retning, og jeg glæder mig over at være en vigtig brik i den udvikling, siger Jens Berthel Askou.

3efa438d-ecd6-4e06-9370-231aedf766d9

Gode chancer for sol tirsdag

Untitled design (16)

Tusinder af ledige vaccinetider bekymrer: - Det er alarmerende

Endelave ø færge

Nu kommer der nye gratis færgeruter: Her kan du få gratis billetter

20210212-151026-7-1920x1079we

Flere end 100.000 ledige tider til vaccination

20210730-061042-4-1920x1079we

Østjyske OL-sejlere må vente: Medaljesejladser udsat på grund af vejret

20210725-145759-L-1920x1079we

Randers FC møder Galatasaray eller skotter i EL-jagt

Dagens mest læste