300 fedesvin døde i gårdbrand
Voldsom brand i staldbygning vest for Horsens
23. jun 2011, kl. 07:45
Mere end 30 dage gammel
Cirka 300 fedesvin er formentlig gået tabt ved en voldsom gårdbrand i landsbyen Vonge vest for Horsens.
- Men det er lykkedes at redde 1200 andre i svin i en tilstødende bygning på gården på Vongevej 47, oplyser vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi, Jesper Duus natten til torsdag.
- Cirka 100 grise er umiddelbart døde, og andre 200 ventes aflivet på grund af røgforgiftning, fortæller vagtchefen.
Der blev slået alarm om branden ved 20.30-tiden onsdag aften, og ilden i en staldbygning og en produktionsbygning var en overgang så voldsom, at brandfolkene ikke kunne trænge ind.
Derimod gik gårdens beboelse fri af flammernes hærgen.
Årsagen til branden er ikke kendt.