Tyv taget på fersk gerning
Havde bilen fuld at tyvekoster ved indbrud
24. feb 2014, kl. 10:49
Mere end 30 dage gammel
En 21-årig mand blev i går morges anholdt i færd med at bryde ind i en villa i Søften.
Ifølge Østjyllands Politi skete indbruddet kort efter klokken ni på Trigevej i Søften.
Her forsøgte manden at bryde ind i villaen, men måtte brat stoppe op, da han blev anholdt af en politipatrulje.
Politiet kunne konstatere, at mandens bil var meldt stjålet, og at han var i besiddelse af to knive.
I den stjålne bil fandt politiet også tyvekoster fra et tidligere indbrud i en kirke i Brabrand. Der lå blandt andet to fladskærme og loftlamper.
Manden er nu sigtet for forsøg på indbrud og overtrædelse af våbenloven.