Person omkommet i voldsom villabrand
En person er fundet død efter en brand i en villa lørdag morgen i Houlbjerg
31. mar 2018, kl. 11:18
Mere end 30 dage gammel
Der udbrød brand ved et hus i Houlbjerg ved Langå klokken 04.26 lørdag morgen. En person er omkommet i forbindelse med branden.
- Vi finder en indebrændt i huset. Vi har endnu ikke endelig identificeret vedkommende, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Peter Hunniche.
Læs også
Uopmærksomhed førte til harmonika-sammenstød
Politiet har ikke nogen mistanke om, at der er sket en forbrydelse i forbindelse med branden.
Politiet har afspærret området omkring villaen, mens slukningsarbejdet har været i gang i løbet af lørdag morgen.
- Der er tale om en almindelig villa. Der var store flammer og huset var overtændt, oplyser Peter Hunniche.
Politiet skal nu til at undersøge, hvad der har været årsag til branden.