Kendt gammelt træ væltede i foråret – nu får det nyt liv

Det gamle Præstens Bøg i Hammel genopstår som kunstværk i Frijsenborgskoven ved Hammel.

Det var en trist dag for mange lokale i Hammel, da det næsten 300 år gamle Præstens Bøg i Frijsenborgskoven i april væltede. Siden har mange snakket om, hvad der mon skulle ske med det stolte træ.

Nu er fremtiden for træet afgjort.

Favrskov Kommune har nemlig valgt at afsætte 45.000 kroner til at lade kunstneren Søren Brynjolf omdanne bøgen til et kunstværk.

quote Siden træet væltede, er det strømmet ind med forespørgsler fra borgere, der ville høre, hvad der skulle ske med det.

Steen Thomasen (S), formand Kultur- og Fritidsudvalget 

- Træet har tilsyneladende betydet meget for folk i Hammel, og det har været velbesøgt af gående og løbere i området. Så vi har villet gøre noget ved det i stedet for bare at lade det ligge, siger formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Steen Thomasen (S), til TV2 ØSTJYLLAND.

- Så nu vil vi gerne gøre træet til et udflugtssted, og kunstværket skal mindes bøgen og dens historie, fortsætter han.

Stor interesse for træets fremtid

Historien fortæller, at Pastor Andresen i 1850 bad lensgreven af Frijsenborg om lade træet stå, da det havde særlig betydning for ham og mange andre.

Træet nåede at blive næsten 300 år og var kendt for at springe ud cirka en uge før de øvrige bøgetræer.

- Siden træet væltede, er det strømmet ind med forespørgsler fra borgere, der ville høre, hvad der skulle ske med det. Og eftersom træet ikke ville have lang levetid, hvis vi bare lod det ligge, er det her en god løsning, siger Steen Thomasen.

Præstens Bøg ligger i Frijsenborgskoven i Hammel. 
Præstens Bøg ligger i Frijsenborgskoven i Hammel.  Foto: Favrskov Kommune

Søren Brynjolf går i gang med træskærerarbejdet midt i november 2019, og interesserede er velkomne til at følge med i processen. De tre parallelle stammer udsmykkes med hvert sit kunstværk, der kredser om begrebet tid og historien. Kunstværket forventes at stå klar ved årsskiftet.

Kunstværket har en forventet levetid på 8-15 år og vil forgå over tid og blive hjemsted for insekter, svampe og lignende.

Penge fra puljen til kulturinitiativer

Vigtigt med gamle træer

I september kørte indsamlingsshowet ’'Danmark Planter Træer', hvor målet var at samle penge ind til træer, som skulle plantes i hele landet.

I den forbindelse talte TV2 ØSTJYLLAND med biolog Morten D.D. Hansen fra Naturhistorisk Museum i Aarhus om vigtigheden af de ældre træer.

quote Hvis man lige har fældet det 100 år gamle træ, fordi det skygger lidt i haven, så tager det altså 100 år at få et nyt.

Morten D.D. Hansen, biolog Naturhistorisk Museum

- Gamle træer er noget af det mest uerstattelige i vores natur, det er naturens svar på Jellingestenene, sagde han dengang.

Han mener, at vi i Danmark bør være bedre til at passe på træerne.

- I landene omkring os passer man på de gamle træer. I England er der 1000-vis af fredede træer, fordi man skatter om de kæmper, der har stået på det samme sted i 1000 år og set lidt af hvert, fortalte Morten D.D. Hansen.

Biologen opfordrer også til, at haveejere lader træerne stå:

- Hvis man lige har fældet det 100 år gamle træ, fordi det skygger lidt i haven, så tager det altså 100 år at få et nyt. 

VIDEO: Morten D.D. Hansen elsker gamle træer og mener, at vi skal være bedre til at bevare dem. 
IMG_6045

play Må jeg klare mig selv? Nej, du må få hjemmehjælp

Henning Grønlund Carlsen

De betalte den ultimative pris: Nu får de opkaldt veje efter sig

Tomas Tordrup boligkravslisten

play Splittet fra sin kone på grund af fejl: Nu er familien samlet

Jens Peter Hansen

play Håbefuld iværksætter i 'Hestens Hule': Det startede med en fyring

20190522-120532-5-1920x1279we

Overblik: Sådan genåbner Danmark yderligere i dag

motorvej

Uheld skabte kø på motorvej

Dagens mest læste