Corona gav skole en god ide - nu fortsætter de

Mange elever og forældre bandede corona langt væk, men noget godt er der kommet ud af det.

02:08

Der er også kommet noget godt ud af de mange retningslinjer under coronakrisen. Det mener de på Voldum Egnens Friskole

Undervisning skal i videst muligt omfang foregå udendørs. Sådan lød det i foråret, da coronakrisen var på sit højeste.

På Voldum Egnens Friskole havde man så gode erfaringer med at undervise eleverne udendørs, at man er fortsat med det på denne side af sommerferien. 

Udelivet vækker stor begejstring hos eleverne 

- Der var mange dårlige ting ved coronatiden, men vi skal også holde fast i, at vi lærte noget, siger Jesper Mathiesen. 

Læs også Ny friskole overhaler lokal folkeskole fra første dag

Det er i første omgang elever fra 0-2 klasse, der hver onsdag bliver undervist udenfor hele dagen. Det vækker begejstring hos eleverne, men bestemt også hos deres lærer, Eva Bak Nyhuus. 

- De får lov til at få fingrene i det og føle og røre. De lærer tingene på en helt anden måde, siger hun. 

Eleverne studerer deres fund 

I klippet over artiklen kan man se, at eleverne er vilde med at jagte bænkebidere og finde fjer i skovbunde. 

- Så kan man ikke lade vær med at gå rundt med et stort smil som lærer, siger hun. 

Morten Holck Jørgensen siger, at det gælder om at tage det positive med fra kriser. 

- Der opstår nogle muligheder, og så gælder det om at gribe dem, siger Jesper Mathiesen.