Dansk mester i chokolade
27 årig vandt guldmedalje ved chokoladefestival
Den 27-årige Mette Petersen, der er i lære som konditor på Restaurant Lillering Skov, har i weekenden vundet guldmedalje ved det danske mesterskab i chokolade for kokke på Chokoladefestivalen i København. Hun er allerede uddannet kok med sølvmedalje.
Mette Petersen og hendes konkurrenter skulle lave en chokoladedessert-tallerken til fire personer, hvori der indgik tre hovedelementer. Der skulle desuden produceres 2 stk. 8 personers chokoladekager til bedømmelse.
Kagerne blev bedømt ud fra smag, sværhedsgrad, idé og kreativitet.
Mette har øvet sig hele vinteren på at gøre desserter og kager perfekte. Det har kostet mange timer af fritiden, men det betyder ikke så meget for Mette, for hun ser det som sin hobby at arbejde med desserter, kager og mad.
Hendes chef Brian Brøckner, Restaurant Lillering Skov venter store resultater fra hende i konkurrencer fremover. Og han ved formentlig, hvad han snakker om, for hans tidligere elever Lisbeth Seekjær vandt guld i DM i desserttallerken og Diana Kristensen vandt sølv i DM for unge konditorer.