Computer-kup i Laurbjerg
Op mod 30 bærbare pc'er stjålet under indbrud på skole
10. maj 2011, kl. 10:55
Mere end 30 dage gammel
Laurbjerg Skole nær Langå skal have indkøbt nye computere, efter at ukendte gerningsmænd har stjålet op mod 30 bærbare pc'er under et indbrud.
Ifølge Østjyllands Politi brød tyvene en yderdør op, hvorefter de stjal mellem 20 og 30 computere fra to rulleskabe.
Tyveriet blev opdaget mandag. Det er uvist, hvornår indbruddet præcis fandt sted.