Chris Anker kører i Kjellerup
Allerede dagen efter Tour De France slutter, kører Chris Anker Sørensen gadeløb i Kjellerup.
20. jul 2009, kl. 09:20
Mere end 30 dage gammel
Han når lige at stige af cyklen i Paris, før han skal til det østjyske og køre i Kjellerup. Det drejer sig naturligvis om østjyden og Team Saxo Bank-rytteren Chris Anker Sørensen.
- Det er et godt gadeløb, de arrangerer i Kjellerup. Jeg var også med sidste år og vil meget gerne deltage igen, selv om det betyder, at jeg ikke får hele nattefesten med i Paris. Men det bliver også vildt at køre i det midtjyske, tæt på min hjemby Hammel, hvor de forventer 10.000 tilskuere, lyder det fra Chris Anker Sørensen.
Løbet finder sted på mandag og begynder klokken 19.