Voldtægtsforsøg i Grenaa

20-årig kvinde grebet bagfra, da hun ved firetiden i nat var på vej hjem fra byen.

Hun blev derefter slæbt gennem et rækkehuskvarter på Solvangs Allé i Grenaa, mens gerningsmanden prøvede at trække bukserne af sit offer.

En vågen beboer i nærheden hørte kvindens skrig og overraskede manden, der så løb væk inden voldtægten kunne gennemføres.

Manden beskrives som dansk, cirka 20 år, cirka 180 cm. høj, muskuløs med kort, mørkt hår og solbrun hud.

Oplysninger til Grenaa Politi på tlf. 86 32 10 11