Vild biljagt igennem Aarhus endte med trafikuheld

Østjyllands Polit satte mandag efter en efterlyst bil. Herefter fulgte en vild biljagt igennem hele Aarhus

Den vilde biljagt igennem Aarhus endte i Skejby. Foto: Jeppe Mølgård Thomsen

Foto: Jeppe Mølgård Thomsen

Foto: Jeppe Mølgård Thomsen

Turen sluttede på det sted, Skejby Busvej krydser Skejbygårdsvej. Foto: Google Maps

1 af 4

Aarhus midtby lagde mandag først på aftenen gader til en vild biljagt gennem hele byen.

En patrulje fra Østjyllands Politi forsøgte at bringe en efterlyst bil til standsning. Bilen er stjålet i forbindelse med et indbrud i en lejlighed i Hadsten den 22. april. 

Læs også Airbnb-udlejer: Jeg lever af at kunne leje mit hjem ud

I bilen befandt sig to personer.

- De forsøger at køre fra politiet gennem den indre del af Aarhus, siger Peter Hunniche, der er vagtchef hos Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

Afhøres på politigården

Den efterlyste bil bliver første gang set ved Frydenlund. Først i den anden ende af Aarhus - på Skejbygårdsvej - kunne de ikke styre bilen længere. På tidspunkt har biljagten varet i 15-17 minutter.

- De rammer en anden bil og forsøger at løbe fra stedet, men de blev hurtigt fanget, siger Peter Hunniche.

Læs også Vild nat kostede ung to klip i kortet: Nu må han ikke køre

Ifølge Østjyllands Politi er ingen kommet alvorligt til skade ved det trafikuheld, der satte en stopper for biljagten.

- Det går over stok og sten. Der bliver kørt over for rødt flere gange, på cykelstier og i Busgaden. Det hele slutter på Skejbygårdsvej, hvor de kører frem for ubetinget vigepligt og påkører en personbil med en kvinde i, som  heldigvis er uskadt, siger Peter Hunniche.

De to anholdte er på vej ind til politigården i Aarhus, hvor de vil blive afhørt og sigtet for kørslen, ligesom de formentlig også bliver sigtet for indbruddet.

01:36

VIDEO: Peter Hunniche fra Østjyllands Politi fortæller om den vilde biljagt i Aarhus.

Luk video

 

  Foto: Google Street View