VIDEO: Kom med indenfor i den nye retsbygning

Retten i Aarhus er blevet gennemgribende renoveret, og nu kan retspræsidenten vise rundt i de nye lokaler

03:13

Gennem de seneste to år har håndværkere arbejdet intenst på at få renoveret Retten i Aarhus, der efter mange års brug var noget slidt og trængte til en opgradering. Nu står bygningen færdig, og der er flere nye tiltag til gavn for alle brugerne.

Det første, der møder en ved retten, er en såkaldt scannerkarm og en røntgenscanner.

- Retten er et af de fem forsøgsembeder med permanent adgangskontrol, lyder forklaringen fra retspræsident Bodil Ruberg.

Læs også Sikkerheden øges i Retten

Hun kan herefter vise rundt i den nye nævningeretssal, som bruges til alvorlige straffesager med en strafferamme på over fire år.

En af de smukkeste retssale
- Sådan en har vi ikke haft før. Tidligere har vi lånt os til en ved landsretten på Åboulevarden. Her er plads til seks nævninge og to reservenævninge samt anklagere og forsvarere samt de tiltalte, fortæller Bodil Ruberg til TV 2 | ØSTJYLLAND.

I tilknytning til retslokalerne ligger venterum for bange vidner, der ikke har lyst til at møde deres gerningsmænd, og så er der ligeledes kommet voteringsrum ved alle lokalerne.

- Panelerne var mørkebrune og bar præg af mange års brug. I dag er det en af de smukkeste retssale, vi har, forklarer om et af de andre nye store lokaler.

I modsætning til tidl. hvor trappen var eneste mulighed, er der nu også kommet elevator i retsbygningen.

Du kan se hele rundturen i videoen øverst på siden.