Vandet er væk: Vestre Ringvej åbner onsdag klokken 13.00
Vejdirektoratet har arbejdet i døgndrift for at løse problemet med oversvømmelse og tilisning af Vestre Ringvej
Silkeborg Langsø er gået over sine bredder, og det har medført visse trafikale udfordringer omkring Vestre Ringvej i Silkeborg, der igen onsdag formiddag var spærret for al trafik.
Det lysner dog for de bilister og cyklister, der gerne vil benytte sig af Vestre Ringvej, for Vejdirektoratet oplyser, at vejen atter er åben for trafik onsdag ved frokosttid.
- Her til morgen (onsdag, red.) har vi været i gang med at fjerne is på cykelstien og kørebanen, og vi åbner for trafikken igen klokken 13.00, oplyser Vejdirektoratet til tv2oj.dk.
Håber at åbne oversvømmet vej onsdag
Vejdirektoratet har arbejdet i døgndrift for at løse problemet med oversvømmelsen og tilisningen af Vestre Ringvej.
- Det er en central færdselsåre i Silkeborg, og det har været højt prioriteret for os at få vejen åbnet igen. Vi beklager de gener, som trafikanterne har været udsat for, mens vejen har været spærret og takker for deres tålmodighed, lyder det fra Niels Kristian Kvistgaard, der er afdelingsleder ved Vejdirektoratet.
Opdateret: Vi skrev tidligere på dagen, at Vestre Ringvej ville åbne klokken 12.00, men det er foreløbig udsat til klokken 13.00.