Værtshusejere i muligt sagsanlæg mod staten
En række værtshusejere overvejer at lægge sag an mod staten, da de er utilfredse med den kommende rygelov
19. jun 2007, kl. 13:12
Mere end 30 dage gammel
Der er muligvis et sagsanlæg på vej mod den danske stat.
Sagsøgerne vil være en række værtshusejere, der er utilfredse med den kommende rygelov, der vil forbyde rygning på de fleste restaurationer.
Værtshusejerne mener, at det rammer deres levebrød, da de fleste af deres kunder ønsker at ryge, og at folk i forvejen kan se via skiltningen, om rygning er tilladt eller ej.
I dag mødes de utilfredse værtshusejere i Århus, hvor de beslutter, om de vil tage skridtet fuldt ud og lægge sag an.