Ung mor død efter trafikulykke

Ulykke i weekenden har kostet ung kvinde livet

En trafikulykke ved Odder i lørdags har kostet en kvinde på 23 år livet.

I første omgang mente politiet, at kvinden ville overleve sine kvæstelser, men nu oplyser eb.dk, at hun er afgået ved døden. 

Hun kørte ad Kærsgaarde Landevej, da en fasan stak over vejen, og i forsøget på at undvige fuglen mistede den 23-årige herredømmet over bilen, som rullede rundt på taget. 

Kvinden fik alvorlige kvæstelser i hovedet og brud på rygsøjlen. Men hun kom aldrig til bevidsthed igen. Hun efterlader sig en lille pige.

I bilen var der yderligere to personer. Begge slap uskadt, skriver eb.dk.