Ung mand død efter knivstik i Aarhus Vest

Politiet kender endnu ikke identiteten på den dræbte mand

01:45

Video: Local Eyes

Det var på Ryhavevej i det vestlige Aarhus, at den unge mand blev stukket ned. Foto: Google Maps

1 af 2

En ung mand er afgået ved døden efter at være blevet stukket med en kniv i Hasle i det vestlige Aarhus onsdag aften.

Politiet kom hurtigt til stedet og fik sat teknikere i gang med at lede efter spor, som det ses i videoen fra Local Eyes øverst i artiklen.

Manden døde på Aarhus Unversitetshospital senere på aftenen.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Per Bennekov tidligt torsdag morgen.

- Han er ikke endeligt identificeret, og de pårørende er derfor ikke underrettet, siger han.

Læs også Knivstik i Aarhus V: Fire personer flygtet fra gerningssted

Vagtchefen tilføjer, at politiet af hensyn til den videre efterforskning ikke har flere oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt.

Knivstikkeriet fandt sted onsdag omkring klokken 19.30 på Ryhavevej i Aarhus Vest.

Leder efter flere mænd

Vidner har fortalt politiet, at de så to mænd flygte fra stedet.

Den ene beskrives som 18-19 år gammel og af anden etnisk herkomst. Han er omkring 175-180 centimeter høj og havde mørke bukser og en sort jakke af mærket Peak Performance på.

Læs også Politiets teori om knivdrab: Det kan være en "bytter"

 Den anden mand beskrives som værende af anden etnisk herkomst og omkring 155-170 centimeter høj.

To andre personer er også sat i forbindelse med knivstikkeriet.

Politiet søger fortsat flere vidner, der har været i nærheden af Ryhavevej onsdag aften, eller som har set personer flygte fra stedet.

Østjyllands Politi kan kontaktes på 114.

Det er ved bygningen Haslehus på Ryhavevej - et stenkast fra Hasle Torv - at den unge mand blev stukket ned onsdag aften: