Ulv jager skrigende og skidende måger væk

Det har i flere år været umuligt at holde taget og solcellerne på Dokk1 fri for måger og mågeklatter. Nu er løsningen fundet: En robot forklædt som en ulv.

00:55

VIDEO: De ansatte i kulturhuset Dokk1 i Aarhus er så trætte af mågerne, at de har bygget et helt særligt fugleskræmsel.

Hvis du kigger rigtig godt efter, vil du indimellem kunne spotte noget ret mærkværdigt suse rundt på taget på Dokk1 i Aarhus.

Kulturhuset har nemlig taget en noget anderledes og atypisk måde i brug i forsøget på at skræmme mågerne omkring bygningen helt væk fra taget og solcellerne.

Læs også Skrigende måger bekæmpes med en ræv bag øret

Sammen med skadedyrsbekæmperne fra Mortalin har de udviklet et fugleskræmsel til mågerne, som består af en robotgræsslåmaskine med en plastikulv og en rævehale.

- Mågerne sviner, deres redematerialer blokerer regnvandsafløbene, klatter solcellerne på taget til og river i ledninger og installationer på taget i deres søgen efter føde. Så vi er meget glade for, at robotten tilsyneladende virker, siger Jørgen Eskjær.

01:43

VIDEO: I Silkeborg har de også bygget et noget anderledes fugleskræmsel for at få mågerne ud af byen.

Luk video

Siden Dokk1 åbnede i 2015 har det tekniske personale kæmpet en hård kamp mod mågerne og deres klatter. De har blandt andet forsøgt sig med ”skræmmelyde” og rovfugledrager, men dem har mågerne vænnet sig til.

Det lader dog til, at mågerne har respekt for robotulven, som snart har kørt rundt på taget i et år.

Mågerne har nemlig ikke lyst til at slå sig ned på taget eller bygge rede i de tidsrum, hvor den kørende ulv kommer forbi.

Læs også Skrigende måger bekæmpes med en ræv bag øret

- Vi er glade for den idé, vores tekniske personale har fostret. Og vi ved, at andre allerede nu er blevet inspirerede af metoden, siger leder af Drift og Ressource på Dokk1, Troels Vestergaard.

Robotulven kører rundt på taget i forskellige tidsrum i løbet af døgnet. Det kan mågerne ikke lide. De har ikke lyst til at slå sig ned på taget eller til at bygge reder, når de risikerer at få besøg af en kørende ulv.

00:59

VIDEO: Man kan købe plastikugler, der drejer hovedet i vinden, hos private firmaer. Uglerne skal skræmme mågerne væk, lyder det fra miljøtekniker Peter Lange.

Luk video