Tyve brød ind i 15 personbiler

Ribbede bilerne for airbags

Tilbage i februar blev der stjålet airbags hos VIA Biler i Egå. Arkivfoto.

En autoforhandler i Viby har i løbet af weekenden haft besøg af ubudne gæster, der har stjålet airbags fra ikke færre end 15 biler.

Ifølge Østjyllands Politi brød tyvene ind hos autoforhandleren på Gunnar Clausens Vej ved at bryde et trådhegn op.

Derefter knuste de ruderne på 15 helt nye biler, som de derefter tømte for airbags, instrumentpaneler og selestrammere med airbags.

De 15 biler er af mærkerne Mazda og Fiat.

Ifølge politiassistent Marianne Morgen fra Østjyllands Politi bliver der løbende stjålet airbags fra biler.

Se: Airbagtyve på spil igen

- Det er dog sjældent, at tyverierne er så omfattende som det er tilfældet her, siger hun til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Tyveriet i Viby fandt sted i perioden mellem fredag aften og søndag middag.

Tilbage i februar blev der stjålet airbags hos VIA Biler i Egå. Kunderådgiver Henrik Tønnesen vurderede dengang, at koster mellem 50.000 og 80.000 kr. at udbedre skaderne i hver enkelt bil.