Tvivl: Hvem skal betale 8,5 mio. for kollapset tag?

Søndag genåbnede Rønbækhallen i Hinnerup efter skandalen om det nedstyrtede tag. Det er dog stadig ikke afgjort, hvem der skal betale regningen

Voldsomt så det ud, da taget på Rønbækhallen kollapsede en november-weekend i 2016.

Flere tons stål, rockwool, træ og tagpap styrtede ned i en kun fem år gammel hal i Hinnerup en regnvåd novembernat i 2016.

Søndag kunne Favrskov Kommune fejre åbningen af en ny hal. Men i kulissen lurer slagsmålet om den 8,5 millioner kroner store regning for det nye tag. 

Foreløbig har kommunen selv betalt. Men byrådet krydser fingrene for, at det kun bliver midlertidigt og at penge kommer retur.

00:08

VIDEO: Hør borgmester Nils Borring (S) fortælle om sagen.

Luk video

- Selvfølgelig håber vi på at finde en løsning, der gør, at vi får en stor del af de penge tilbage, som vi nu har brugt på at genopføre hallen, siger borgmester i Favrskov Kommune Nils Borring (S) til TV2 ØSTJYLLAND. 

Strid om afløb 

Derfor krævede kommunen tilbage i 2016 erstatning fra entreprenørfirmaet DK Totalbyg, som har hjemme i Silkeborg. DK Totalbyg mente imidlertid ikke, at de skyldte noget på den konto.

Det var kommunens egen skyld, at taget var styrtet sammen, lød beskeden dengang. For kommunen havde ikke vedligeholdt bygningen og renset afløbene tilstrækkeligt, mente entreprenøren.

Læs også Rapporten er færdig: Derfor kollapsede tag på idrætshal

Ifølge en rapport var det et tilstoppet afløb og et svigt i afløbssystemet, som betød, at der lå flere tons vand og trykkede på taget, at det til sidst kollapsede. 

- Der er i vores verden ingen tvivl om, at kollapset ene og alene skyldes den her enorme belastning af opstuvet vand oppe på taget. Som ene og alene skyldes total mangel på vedligeholdelse, siger advokat Michael Hasløv Stæhr, der repræsenterer DK Totalbyg til TV2 ØSTJYLLAND. 

Han oplyser, at sagen i øjeblikket står stille, da Favrskov Kommune skal beslutte, om de vil opgive sagen eller gå den retslige vej. 

Læs også Idrætscenters tag kollapsede: Nu genindvies den store hal

Taget styrtede sammen natten mellem den 5. og 6. november 2016, så heldigvis var ingen til stede, og ingen kom til skade. Var det sket fem timer senere, havde hallen været fuld af mennesker.

02:15

VIDEO: Idrætscenterets tag styrtede sammen for halvandet år siden. Kommunen strides endnu med entreprenøren om, hvem der skal betale for genopbygningen.

Luk video