Tre anholdt for fup med hævekort
Britiske mænd havde falske hævekort og udstyr til at forfalske på deres hotelværelse i Århus.
Tre britiske mænd blev taget på fersk gerning på Frederiks Allé i Århus mandag aften, hvor de var i færd med at hæve penge på forfalskede kreditkort.
De tre mænd, der er henholdsvis 23, 27 og 28 år, havde ifølge kriminalkommissær Jørn Andersen taget turen rundt til en række hæveautomater i Århus, og PBS' overvågningsafdeling kunne følge deres spor og lede politiet hen til kortsvindlernes seneste gerningssted.
Da politiet senere ransagede briternes hotelværelse, fandt man yderligere en mængde forfalskede kort samt forskelligt udstyr til forfalskning.
Det vides endnu ikke, hvor mange penge, de har fået ud af svindlen. /ritzau/
Læs også:
http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=16206" target=_blank>To års fængsel for dankort-svindel (4/12 - 2006)