Torsdag åbner flot men så kommer regnen
Vinden er først i den rigtige retning for en flot morgen i Østjylland, men så slår den om, og regnbyger rykker ind over regionen
Vurderet ud fra torsdag morgen vil mange helt sikkert forvente en flot sensommerdag i det østjyske, men lad dig ikke narre. Der er nemlig desværre også risiko for regnbyger i løbet af dagen.
Sådan lyder vurderingen fra TV2 Vejret, hvor det dog også forlyder, at det ikke er store mængder nedbør, der stilles i udsigt torsdag.
Læs også
- Vi begynder med pænt vejr, hvor vinden er fra sydøst, og der vil også være solstrejf. Men så slår vinden om i vest og sydvest, der kommer skyer til og regnvejr trækker gennem landet, siger vejrvært på TV2 Vejret, Per Christiansen.
Fin periode i sigte
På vejrkortene ser det dramatisk ud med store blå blamager, men han beroliger østjyderne med, at her bliver det kun regnvejr af og til.
- Nogen kommer slet ikke til at opleve, at bygerne kommer forbi, siger Per Christiansen.
Læs også
Ud på aftenen klarer det helt op, og så er der faktisk lagt op til flere fine dage herefter.
Fredag ser ud til at blive en tørvejrsdag med ikke ret meget vind, og lørdagen byder først på regn i løbet af aftenen.
Du kan se hele aftenens vejrudsigt øverst på siden.