Thomas blev ikke presset nok: Afsluttede ikke folkeskolen

01:54

Folkeskole, specialskole, efterskole og nu produktionshøjskole. Thomas Hartvig Pedersen har prøvet lidt af hvert, men han har endnu ikke fået folkeskolens afgangsbevis.

Thomas Hartvig Pedersen vil gerne være håndværker, men det er ikke lykkedes ham at få folkeskolens afgangsbevis. Nu går han på produktionshøjskole

Thomas Hartvig Pedersen på 17 år står ikke stille. Med spand, skovl, spartel og cement er han i færd med at færdiggøre en trappe. 

Sine hverdage tilbringer han nemlig på Randers Produktionshøjskole i Virring på afdelingen for pedel og service.

For Thomas Hartvig Pedersen er ikke lykkedes med at færdiggøre folkeskolen. 

Læs også Hver tiende elev i Randers tager ikke afgangseksamen

- Grunden til, at jeg ikke har taget folkeskolens afgangsprøve, er nok mest, fordi jeg har manglet støtte. Ikke kun fra mine forældre men mest fra lærerne. Jeg har manglet nogen, der virkelig sagde "pres på, du kan sagtens gøre det," siger han til TV2 ØSTJYLLAND. 

Hver tiende elev i Randers Kommune fik ikke et afgangsbevis med ud af døren fra folkeskolen i 2016. Det gør kommunen til den i Østjylland, hvor færrest elever fik et afgangsbevis sidste år. 

En hel skoleturné

Thomas Hartvig Pedersen har været omkring en hel del skoler, der både tæller folkeskoler, specialskoler og efterskoler. Men det lykkedes ham ikke at finde den helt rigtige, der kunne give ham den nødvendige motivation. 

Thomas Hartvig Pedersen er vild med at få lov til at bruge hænderne i stedet for at sidde stille og læse en bog.

- Når det er folkeskolen, så er det ofte en klasse, som lærerne ikke kan styre. Hvis det er en specialklasse, så lærer jeg ikke nok, for de presser os ikke nok. De tager let på os, fordi de ikke tror, vi kan. Det er jeg træt af, for jeg ved, jeg kan. Det er bare, om jeg får støtten til det, siger han. 

Nu er det dog endelig lykkedes ham at finde et sted, hvor han føler sig godt tilpas. 

Læs også Disse østjyske skoler topper i ny national undersøgelse

- Produktionshøjskolen er nok et af de bedste steder, jeg har været indtil videre. Selvom jeg kun har gået her en måned, så har jeg virkelig godt kunnet lide at arbejde fysisk i stedet for bare at sidde på en stol og læse en bog, siger Thomas Hartvig Pedersen.

Han håber, at han i fremtiden endelig lykkedes med at få sit afgangsbevis fra folkeskolen, så han kan forfølge sin drøm om at blive håndværker. 

Du kan se mere i tv-indslaget øverst i artiklen.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig