Tabte kampen til motorvejen
Skuffede borgere i Sabro og Mundelstrup
Onsdag besluttede folketingets trafikudvalg at motorvejen mellem Aarhus og Viborg skal gå forbi Sabro og Mundelstrup. Og det var ikke godt nyt til de borgere i Sabro og Mundelstrup, som i årevis har kæmpet mod at blive naboer til den nye motorvejsstrækning.
- Det sætter nogle tanker i gang. Skuffet - ærgerlig, siger Lars Bindløv, der er talsmand for Styregruppen i Mundelstrup.
Der er mange, der gerne vil køre på en motorvej, men ingen vil have den i baghaven. Diskussionen om, hvor den nye motorvej til Viborg skulle placeres, har derfor også stået på i flere år.
Enten skulle motorvejen gå tæt forbi Sabro og Mundelstrup, hvor den generer mange mennesker eller også skulle den - som Aarhus kommune har foreslået - rykkes en kilometer længere mod syd.
Nu er beslutningen taget og motorvejen til Viborg skal placeres ved Mundelstrup. Men den beslutning får dog ikke modstanderne i Mundelstrup til at give op.
- Der er ikke noget, der er sikkert endnu. Forlig - de er til for at laves om, siger Lars Bindeløv.
Se mere om sagen i indslaget øverst.