Syv års fængsel til voldtægtsmand
20-årig mand idømt fængsel i syv år og udvisning fra Danmark efter voldtægt og drabsforsøg mod 16-årig pige.
Syv års fængsel og udvisning af Danmark for bestandig. Det blev onsdag i Vestre Landsret straffen til en 20-årig kurdisk iraker, Khalid Jalal Wadi, for et usædvanligt groft overfald under festugen i Århus sidste år på en dengang 16-årig pige.
Manden dømtes for forsøg på manddrab, voldtægt, røveri og tyveri mod pigen, som han forsøgte at kvæle ihjel efter at have gennemtæsket hende.
Forbrydelsen skete i Brabrand ved Gellerupparken. Pigen blev et helt tilfældigt offer for manden, der havde fået øje på hende i en bus.
Retten lagde ved dommen vægt på voldens særlige grovhed og langvarighed samt på pigens unge alder. Retten tilkendte pigen en erstatning på knap 135.000 kroner. Anklageren havde krævet ti års fængsel. /ritzau/
Tidligere nygheder om sagen:
http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=16085" target=_top>Dømt for voldtægt og drabsforsøg (22/11-2006)
http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=16061" target=_top>Voldtægtsmand forsøgte mord (20/11-2006)
Se onsdagens indslag om dommen ved klikke på tv-ikonet øverst i højre spalte.