Sygehusstrejke i Randers

70 serviceassistenter på Randers Centralsygehus nedlagde i dag arbejdet i protest mod et for stort arbejdspres.

Serviceassistenterne på Randers Centralsygehus er utilfredse med, at arbejdspresset stiger og stiger, uden at det bliver belønnet, og derfor besluttede de i dag at nedlægge arbejdet.

Ifølge fællestillidsmand Johnny Søgaard er serviceassistenternes arbejde - rengøring samt transport af patienter - blevet værre, efter at deres område er blevet decentraliseret. Tidligere var de direkte underlagt sygehusledelsen, mens de i dag hører under en bestemt afdeling:

- Det betyder, at hvem som helst kan koste rundt med os. Og det er vi ved at være trætte af, siger han.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om strejken i aftenens udsendelser.