Svindlede med hæveautomater
Mand anholdt for cash trapping
En 41-årig østeuropæisk mand er anholdt for at svindle med hæveautomater, det såkaldte "cash trapping". Han fremstilles fredag i grundlovsforhør, og politiet mener, at der er en medgerningsmand på fri fod.
- Vi anholdte den 41-årige i går (torsdag, red.) omkring klokken 20.00 i midtbyen i Silkeborg, hvor han blev taget på fersk gerning, siger Jeppe Buhl, der er kriminalassistent i Midt-og Vestjyllands Politi.
Cash trapping er en måde, hvor man svindler med hæveautomater, så pengene ikke kommer ud af automaten. Når kunden så har forladt den tomhændet, kommer gerningsmanden hen og "åbner lugen" og snupper pengene.
Den 41-årige skal for en dommer fredag klokken 13.00, og her vil politiet anmode om lukkede døre.
- Han står formentlig bag flere tilfælde den det ene, derfor bede vi om lukkede døre, ligesom der muligvis er en medgerningsmand på fri for, siger Jeppe Buhl.