Studerende bliver væk fra eksamen

Mange studerende bliver væk fra eksamen på Aarhus Universitet.

Det sker næsten 15.000 gange om året, at en studerende vælger at blive væk fra en mundtlig eller skriftlig eksamen på de danske universiteter.

Det viser nye tal, som Morgenavisen Jyllands-Posten har indsamlet fra eksamenskontorerne på Aarhus, Syddansk og Københavns universiteter. Der findes ikke nogen samlet opgørelse over tallene.

- Hvis tallene er så høje, som oplysningerne indikerer, er det et problem, vi meget gerne vil drøfte med universiteterne, siger videnskabsminister Helge Sander (V).

Det vil sandsynligvis ske efter påske. /ritzau/