Stjal GPS-udstyr for en million

Ukendte gerningsmænd stjal navigationsudstyr for 1,3 millioner kroner under et indbrud i Ry.

Politiet i Skanderborg beder offentlig- heden om hjælp til at finde de gerningsmænd, der natten til i går brød ind i virksomheden Vicsat på Industrivej i Ry.

I forbindelse med indbruddet blev der stjålet kostbart GPS-udstyr til en samlet værdi af 1,3 millioner kroner.

Tyvene kom ind på virksomheden ved at bore hul i en mur, og selv om alarmen gik i gang, lykkedes det dem at stikke af med 320 GPS-computere.

Politiet har indtil videre ingen spor i sagen, men håber at få hjælp fra offentlig- heden.

- Tyvene skal have afsat tyvekosterne. Vi vil derfor meget gerne høre fra folk, der i den kommende tid bliver tilbudt billigt navigationsudstyr, siger vicekriminal- inspektør Max Burhøi fra Skanderborg Politi.