Stig Tøfting skyder penge i bingo
Stig Tøftings navn dukker op i forbindelse med nyt bingo-site for kvinder, han afviser dog at stå bag bingo-site.
Stig Tøfting har tilsyneladende lagt sin professionelle fodboldkarriere bag sig og inddirekte lancerer han nu en hjemmeside med blandet bingo.
Hans navn dukker op i forbindelse med dagens lancering af det første danskejede bingosite nogensinde. Bag sitet står Steffen Kristensen, men Stig Tøfting vil ikke sættes i forbindelse med siden, hvor man kan vinde store præmier via chat-spil.
- Det kender jeg ikke noget til. Det jeg ved er, at jeg har købt aktier i noget pokerspil, hvis det så også vedrører net-bingo, så er det ikke noget jeg står bag. Det siger Stig Tøfting i dag til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Tilbyder bingo og flere andre spil-
DaneBingo.com kommer blandt andet til at indeholde mulighed for, at brugerne kan chatte sammen, lave indlæg i forums, spille såkaldte chat-spil, hvor de kan vinde penge over chatten og meget mere. Alt sammen noget undersøgelser viser kvinder meget gerne vil beskæftige sig med, siger medejer af EMO Gaming og marketingansvarlig, Steffen Kristensen, til epn.dk.
Udover bingo vil hjemmesiden også tilbyde andre spil som Keno og spilleautomater, og i mod-sætning til de fleste spille-hjemmesider er denne hjemmeside målrettet kvinder.
Målrettet til kvinder-
Den typiske bingo-spiller er ikke en ældre kvinde, der bruger sin fritid på at sy og strikke, som mange måske kan have fordom om. Vores undersøgelser har derimod vist, at det typisk er en moderne pige i alderen 18-40 år, som går i moderigtigt tøj og som bruger Bingo-spillet som en underholdende fritidsaktivitet. Det er denne gruppe DaneBingo.com henvender sig til, fortæller Steffen Kristensen.
I USA omsætter bingo-branchen ifølge EMO Gaming for mere end 50 milliarder danske kroner.