Status på olieudslip: Nu er det på med gummi-handskerne

Brandvæsnet har nu afsøgt området Endelaves kyst for olierester. Tirsdag går oprydningsarbejdet i gang

02:00

I to stive døgn har blandt andet Sydøstjyllands Brandvæsen arbejdet ihærdigt på at få et overblik over olieudslippet i havet ud for kysten mellem Horsens og Vejle.

Mandag aften er meldingen fra beredskabsdirektør Dennis Ottosen, at omfanget af udslippet er slået fast. Det drejer sig hovedsageligt om kysterne ved øen Endelave ud for Horsens og strækningen fra havnebyen Snaptun til og med Juelsminde. 

KORT: Den røde prik viser, hvor skibet Victoria, som er årsag til forureningen, lige nu ligger stille.  Foto: Google Maps

Næste skridt bliver at få fjernet forureningen. Den opgave påbegynder tirsdag, hvor medarbejdere fra henholdvis Horsens og Hedensted Kommuner skal i gang med fysisk at fjerne spor efter forureningen. 

Der er tale om ålegræs, som er smurt ind i olie og som nu skal fjernes:

- Det kræver egentlig bare, at man har nogle gummihandsker og noget arbejdstøj der kan tage fra på olien, og at man har et sted at gøre af det, siger Dennis Ottosen mandag aften til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Læs også Oliespild i Kattegat: Sådan arbejder Forsvaret lige nu

Beredskabsdirektør Dennis Ottosen opfordrer almindelige borgere om at holde fingrene fra ålegræsset og udelukkende reagere, hvis de finder dyr smurt ind i olie.

- Så er det vigtigt, man får ringet til Naturstyrelsens vildkonsulenter eller til politiet på 114, siger han. 

Opgaven med at fjerne ålegræsset strå for strå kommer til at tage lang tid. Efter græsset er indsamlet bliver det enten deponeret eller afbrændt. 

01:25

VIDEO: Her ses fragtskibet Victoria, som lige nu ligger stille mellem Samsø og Nordfyn. Videoen er filmet af TV 2 News' helikopter. 

Luk video

Problemet med olie i havet ud for Endelaves kyst er opstået efter, at fragtskibet Victoria fra Portugal i fredags stødte på grund ud for Fyns Hoved. Der blev i den forbindelse slået hul på skibets brændstoftank. 

 - Omfanget (af forureningen, red.) er egentlig ikke så stor igen, andet at end det er over et stort geografisk område, konkluderer Dennis Ottosen. 

Udover Sydøstjyllands Politi er det Forsvarets Operationscenter, som har koordineret arbejdet med at lokalisere forureningen. 

Det er ålegræs langs kysten, som er forurenet af olie.  Foto: Lene Thomsen, biolog hos Horsens Kommune