Smøgtrængende røver for retten: Var ved at køre vidner ned

Røveriet af en større mængde cigaretter bragte i dag en 22-årig mand for en dommer.

I alt fik røverne femhundrede pakker cigaretter med sig.

En 22-årig mand blev her til formiddag fremstillet for Retten i Randers. Han mistænkes for – sammen med to andre at have begået et røveri mod engrosvirksomheden Dagrofa, som ligger på Alfred Nobels Vej i det nordvestlige Randers.

Læs også 'Louise-manden' skaber frygt: Pludselig står han i din lejlighed

Røveriet, som blev begået fredag d. 24. november kort før klokken 13, indbragte de tre mænd 50 kartoner cigaretter.

Drama under flugten

I forbindelse med røveriet forsøgte vidner, forgæves, at pågribe den 22-årige og en af de andre medgerningsmænd. Under flugten fra stedet var vidnerne tæt på at blive ramt af flugtbilen. 

Læs også Anholdt for røveri: Truede med legetøjspistol

Den 22-årige blev i dag varetægtsfængslet i fire uger. Ifølge Østjyllands Politi nægtede han at udtale sig i sagen.

En af de øvrige gerningsmænd er allerede sigtet i sagen.