Slog skyldner med kødøkse
En 29-årig mand blev slået i ansigtet med en kødøkse, fordi han skyldte penge til en bekendt.
25. maj 2005, kl. 11:06
Mere end 30 dage gammel
Randers Politi har anholdt en 31-årig mand, der sigtes for at have brugt vold for at inddrive en gæld fra en 29-årig bekendt.
Efter 'inkassoforretningen' blev den 29-årige tirsdag aften sat af på skadestuen stærkt forslået og med sår i ansigtet efter slag med en kødøkse, oplyser kriminalpolitiet i Randers, der nu leder efter en medgerningsmand.
Den 29-årige skyldte efter eget udsagn 1.500 kroner, men da han ikke kunne betale, fik han bank, inden to gerningsmænd tog hans bil, tv, dvd og andet løsøre fra hjemmet.
Den 31-årige blev anholdt kort efter midnat og bliver fremstillet i grundlovs- forhør i løbet af onsdagen.